Kære Læser
Denne gang handler nyhedsbrevet om
noget jeg normalt ikke beskæftiger mig ret meget med, og derfor
heller ikke bliver inspireret til at sige noget om, men i sidste uge
var jeg ude hos en ny elev, der startede med at vise, hvad hun plejer
at gøre, og det involverede at longere med løse indspændinger,
hvilket gav anledning til nogle observationer jeg gerne vil dele med
jer.
Karoline havde henvendt sig til mig,
fordi hendes hest Wegas udviste noget frustrationsadfærd, hvor han
truede med at begynde at stejle, og det ville hun gerne tage i
opløbet. Wegas har en masse dårlige erfaringer med i bagagen, og
Karoline har praktisk taget tilredet ham forfra, og lavet et rigtig
godt stykke arbejde, men nu var der brug for hjælp og et par friske
øjne på ekvipagen, og valget faldt så på mig.
Som nævnt ovenfor startede Karoline
den første lektion med at gøre som hun plejer, nemlig at longere
ham lidt med indspændinger, der dog sad meget løst. Min generelle
holdning til diverse hjælpetøjler er, at de altid giver hesten en
større eller mindre grad af tvungen kropsholdning, og dermed også
sætter nogle uhensigtsmæssige spændinger i hestens krop, hvis ikke
de gør dette, så er de så løse, at de ikke har nogen effekt, og
hesten derfor ligeså godt kunne arbejde uden. Karoline brugte
indspændingerne til at få Wegas til at holde fokus under
longeringen og ikke for at fremtvinge en bestemt holdning, andet end
at undgå, at han går med hovedet helt i sky.
Det jeg observerede var, at når Wegas
fik indspændingerne på, så gik han ganske rigtig rimelig
fokuseret, og uden at vende forkert, og indspændingerne var løse,
men han blev også tydeligt anspændt i halsen, især i Splenius, der
er den muskel, der hjælper med at bøje hestens nakke, enten ind mod
bringen eller til siden. Denne muskel er typisk meget udviklet hos
heste, der rides med Rollkur eller lignende metoder. Splenius er
markeret med en pil på billedet herunder, og som det også ses på
billedet, så er indspændingen ganske rigtig løs, men Wegas vælger
at holde næsen inde, for at undgå kontakt på biddet (går hesten
ud med næsen, så indspændingen bliver stram, så får man i stedet
aftrænet betydningen af biddet (gennem desensitivering/tilvænning),
så stop og drej signal bliver dårligere). På den måde kommer
muskelarbejdet til primært at ligge i den øverste del af halsen.
Når jeg arbejder med en hest ønsker jeg at den arbejder i den
nederste del af halsen (den røde trekant, blandt andet musklerne
trapezius og serratus), fordi styrke her hjælper hesten til at løfte
ryggen, og dermed kunne bære rytteren, samtidig med overlinjen
holdes spændstig og fleksibel, og hesten har mulighed for at komme
mere på bagparten og træde bagbenene ind under sig. Longering med
indspænding kommer altså til at virke muskelopbyggende de forkerte
steder.
Efter den første lektion, hvor
Karoline også havde redet ham (uden vi så noget til
problemadfærden!), fik jeg lov til at tage kameraet med til 2.
lektion, og det er her alle billederne kommer fra. Vi startede igen
med at longere ham med indspænding, og derefter uden, du kan se et
eksempel på forskellen herunder. Det er ganske rigtigt sværere at
få Wegas til at holde koncentrationen uden indspænding, men det
planlægger vi at arbejde med med noget bomarbejde de kommende gange.
Og når Wegas går uden indspændinger, så fortæller han tydeligt,
hvad der foregår i hans hoved, og hvad der distraherer ham, hvilket
også gør det nemmere at komme til at træne ham til at være mere
tolerant over for forstyrrelser, han bliver nok også distraheret med
indspænding, der fortæller han det bare ikke så tydeligt for at
passe på sin mund. En ting som jeg også vil overveje er at longere i grime i stedet for trense, for helt at slippe for at Wegas skal forholde sig til biddet. Når jeg longerer i grime sætter jeg altid longen i sideringen i næsestykket, da det giver et rigtig fint drejsignal på ydersiden af mulen.
Selvom jeg selv ville have valgt en
anden tilgang, så forstår jeg godt Karolines måde at arbejde med
ham på, og da han ud over det mentale også har lidt udfordringer i
ryggen, har det været vigtigt at få ham til at ”vende rigtigt”
i overlinjen tidligt i træningen, og så er det bare fedt, at
Karoline og Wegas nu er klar til, at jeg kommer og udfordrer
principperne lidt og hjælper dem videre i træningen, både med
longering og ridning. En af de helt store udfordringer i ridningen
for Karoline er at turde slippe tøjlen nok til at Wegas tør strække
sig frem og ned. Da Wegas jo er startet hos Karoline som uridelig
problemhest, og samtidig er kæmpestor, så kræver det en del mental
overvindelse at slippe tøjlen. Det har jeg fuld forståelse for, og
vi arbejder nu på at finde en vej, hvor Wegas gradvist får mere
frihed fortil, og Karoline samtidig føler sig tryg og med i
processen, og kan arbejde på samme måde uanset om jeg står på
ridebanen eller hun træner selv. Alene det, at vi havde talt åbent
om, hvad der skulle til for at få undervisningssamarbejdet til at
fungere gjorde, at Karoline allerede i 2. lektion fik givet meget
mere slip end første gang, og Wegas kvitterede ved at give nogle eksemplariske momenter (selvom vi startede lektionen med en ret ufokuseret
hest), som du kan se herunder:
Jeg glæder mig helt enormt til at
arbejde videre med Karoline og Wegas, og jeg kan godt garantere at du
også kommer til at høre mere til dem.
Til sidst vil jeg bare sige tusind tak
til Karoline, fordi jeg må ”udstille” hende på denne måde.
Og så vil jeg lige fortælle, at jeg har udsat mit gratis webinar for ponyforældre til 1. maj. Har du lyst til at være med, eller kender du nogen der har, så er der tilmelding her http://shop.ridesikkerhed.dk
Rigtig god weekend til både dig og hesten
Merete Stenner